Dagligvarehandlen er blevet de unges arbejdsmarked: Hver anden ansat er under 20 år

56.384 unge under 20 år havde i november 2024 arbejde i dagligvarehandlen. Det svarer til 50,3 procent af medarbejderne i supermarkeder og varehuse og placerer branchen markant over resten af dansk erhvervsliv.

Det viser en analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK).

Unge fylder syv gange mere end på arbejdsmarkedet generelt

På tværs af dansk erhvervsliv udgør ansatte under 20 år 6,8 procent af beskæftigelsen. I dagligvarehandlen er andelen dermed omkring syv gange så høj.

Forskellen er også tydelig i forhold til andre store brancher. Ifølge analysen udgør unge under 20 år mindre end fire procent af de ansatte i både industrien og blandt byggeentreprenører.

Samtidig er dagligvarehandlens andel af unge medarbejdere vokset gennem det seneste årti. I 2015 var 47,2 procent af medarbejderne under 20 år. I 2024 var tallet steget til 50,3 procent.

“Tallene taler deres eget tydelige sprog: Dagligvarehandlen er de unges arbejdsmarked. Der er ikke andre steder, hvor så mange unge får deres første erfaring med at passe et arbejde, stå til tiden og tage ansvar. Det er en investering i den næste generations arbejdsliv, som vi skal værne om,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

Fritidsjob er udbredt i næsten hele landet

Analysen peger samtidig på, at de unges beskæftigelse i handelen ikke er koncentreret i bestemte dele af Danmark.

I 95 af landets 98 kommuner har mere end hver femte 16-19-årige ifølge DSK et job i handelen.

“Uanset om man bor i en forstad, en provinsby eller ved kysten, er det ofte den lokale købmand, der giver unge deres første lønseddel. Det skaber en tæt forbindelse mellem butikkerne og lokalsamfundet, som rækker langt ud over selve arbejdet,” siger Jannick Nytoft.

Omkring 1.200 lærepladsaftaler på et år

Dagligvarebranchen spiller ifølge analysen også en rolle på lærepladsområdet. Fra medio 2025 til medio 2026 blev der indgået cirka 1.200 lærepladsaftaler i branchen.

DSK beskriver på den baggrund dagligvarebranchen som den femtestørste leverandør af lærepladser blandt private brancher.

Organisationen bruger analysen til at argumentere for enklere regler for unges arbejde og ønsker blandt andet en forenkling af vejledningen på området samt ændringer af EU-regler, som DSK mener begrænser fleksibiliteten.

“Når man diskuterer arbejdstider, lærepladser eller skat på de første løntimer, er det dagligvarehandlens butikker, der mærker konsekvenserne først. Derfor er det afgørende, at reglerne udformes, så de understøtter – og ikke forhindrer – at unge kan få deres første arbejdserfaring,” siger Jannick Nytoft.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.